SmartBox – betal kun for det du VIRKELIG elsker

SmartBox – betal kun for det du VIRKELIG elsker

Træt af at løbe fra butik til butik for at finde ting til barselstaskenammeBH´er eller ventejeans? Eller træt af at klikke ting hjem på nettet og sende retur og bytte frem og tilbage – endda med flere forskellige shops?

Så tror jeg at jeg har løsningen til dig!

Jeg husker hvordan jeg måtte køre en time i bil og stresse rundt for at finde en parkeringsplads – for at finde ventebukser – jeg har før beklaget mig her på bloggen over udvalget med de lige, brede ben og det stive, sandfarvede stof jeg kunne få ventebukser i bare fordi jeg havde krydset den magiske grænse for hvor stort man lavede ventetøj (jeg var en str 48 dengang). og så prisen på 900kr pr par :S ydrk… havde de så bare siddet lige i skabet så kunne det godt have gået an… men det gjorde de langt fra!

Jeg har også brokket mig over udvalget af ammeBH´er når man ikke lige er en fin lille størrelse 80C. Det var EN model i min størrelse… Så jeg kom hjem med en “hængekøje” uden opdeling eller støtte til barmen – men mere en form forrullepølse-facon som jeg så bare måtte leve med. Desuden var den kun i hvid og jeg måtte købe to for at have en at skifte med. Det blev så lige 1200kr !!

NU ER DET SLUT! Jeg vil gøre det meget lettere for dig!

Derfor har jeg lavet en serie SmartPak-bokse her i min shop.

Her klikker du bare hjem – jeg pakker en kasse der passer til dit behov. Du lægger kun et depositum som jeg kan hæve fra når du har haft tid til i ro og mag at prøve af hvad du vil beholde.

Vi tager et eksempel:

JeansBox

Her har jeg valgt nogle forskellige jeans ud til en JeansBox.
Du forkæler dig selv med din box og kan i ro og mag prøve de forskellige modeller og størrelser af hjemme hos dig selv i rigtigt lys og et godt spejl. De jeans du ELSKER og bare må eje bliver hos dig.

Hvis der er modeller eller størrelser du ikke vil beholde – så bruger du bare den medfølgende retur-seddel og pakkelabel og sender det retur til mig. Du skal bare aflevere pakken i nærmeste GLS-shop.

Når pakken lander her kigger jeg efter om du skal have nogle “byttere” tilsendt – så flyver de selvfølgelig afsted. Først herefter hæver jeg pengene for de styles du har valgt at beholde 🙂

På den måde kan du hygge dig med at prøve hjemme og kombinere med de toppe m.v. du har hjemme i skabet og du undgår at have penge ude og svæve og besværet med at sende frem og tilbage.

Send mig gerne en mail hvis der er bestemte modeller du har kig på – så kan jeg sørge for at de kommer med i din box 🙂

Jeg har også lavet en lille guide til dig så du kan se hvordan du lettest finder den helt rigtige størrelse ventejeans og tilpasser dem så de kan følge dig gennem alle 9 måneder med babybule 🙂 Den følger med i kassen så du kan bruge de små tips til at tilpasse dine ventejeans og vælge den helt rigtige størrelse 🙂

Flere Bokse

På samme måde har jeg lavet andre SmartPak-bokse som passer til dit behov.

Der er en AmmeBox med forskellige ammeBH´er og toppe – også i store størrelser

HospitalsPakken med forskellige ting til barselstasken

BabyBox med alt godt til mor og barn i starten

MamaBox med lækre ting til dig der er gravid

HjemmefødselsPakken med ting du kan få brug for når du vælger at føde hjemme.

Blot for at gøre det nemt og enkelt for dig 🙂 Jeg håber du syntes godt om idéen og kan finde en SmartPak som passer til dig. send mig gerne en mail hvis du har specielle ønsker 🙂

Tabitha

Sommergravid – En kjole 4 looks – styleguide til ventekjoler

Sommergravid – En kjole 4 looks – styleguide til ventekjoler

Sommergravid?

Der er næste ikke noget skønnere end en let sommerkjole når du er gravid i sommervarmen.

Jeg vil virkelig opfordre dig til at gå på jagt i skabet – få pakket alt det væk du ikke kan bruge mens du er gravid (det giver kun tøjkrise og ærgrelser) Find det frem du kan bruge stadig – jakker, skjorter, kjoler og toppe med stræk, jeans og bukser du kan bruge med et flexibelt i starten og så videre og så videre. Så har du et nemt overblik over det der er tilbage og kan se hvordan du kan mikse det på kryds og tværs 🙂 og find også dine yndlings accessories frem – smykker, tørklæder og tasker. SÅ er du klar til at lege med din ventetøjs-garderobe. Det bliver nemt at mikse nogle lækre sæt om morgenen når du skal ud af døren 😛

Her får du mine forslag til at style en enkel, sort ventekjole på flere forskellige måder så den bliver mere DIG. Hvis du ikke lige er til den lille sorte i sommervarmen – så fortvivl ikke – jeg har lavet flere forslag til dig med nogle af de andre sommerkjoler jeg har på lager 😉 Det er bare ment som forslag til hvordan du kan mikse dine ting fra skabet – og måske blive inspireret til at anskaffe dig et par dele der kan “binde” din garderobe sammen 😉

Det kan også være du er mere til den enkle blå jersey-kjole eller nogle af de fine kjoler med print. I alle tilfælde kan du bruge principperne i mine styling-collager – og jeg har selvfølgelig lavet en link-liste til dig så du kan finde de forskellige styles og også se hvor jeg har fundet de forskellige accessories… lad os komme igang 🙂

Kjolen jeg har brugt som base i sættene er denne LBD ventekjole fra Bump it Up (find kjolen ved at klikke her)

Den lille sorte

En “little black dress” LBD er altid skøn at have i skabet. Nu hvor du er gravid er det lækkert at have en LBD ventekjole – den går til alt! Både hverdagslooket og det mere festlige look.

Jeg har valgt den her ventekjole ud fordi den er enkel og fin. Der er lidt ærme på så vi er fri for at vise overarme 😉 Der er rynk i siden så maven rammes fint ind og fremhæves på smukkeste vis. Det bedste: den findes fra str 44 og op til 58/60. Kjolen har også en god længde syntes jeg 🙂 Hvad mere kan man ønske sig af en ventekjole?

Det kan være du har en sommerkjole i skabet som kan bruges – idéen er den samme – så jeg håber du kan bruge de 4 looks.

to mere – en festlig / monocome og en mere casual.

Jeg håber du kan bruge forslagene til at finde dine yndlings-styles i skabet og mikse dem sammen til et lækkert sæt 🙂 Find dine cardigans og skjorter frem og leg lidt med det 🙂 Jeg ville elske hvis du delte dine kreationer ovre på facebooksiden – skønt hvis vi kan inspirere hinanden 🙂

Nedenfor er en link-liste så du kan se hvilke styles jeg har sammensat. For en god ordens skyld skal nævnes at jeg er blevet ambasadør for Gade og Juul som laver de lækreste smykker – så det er de smykker jeg sætter i mine collager – men det var det også i forvejen da jeg syntes de laver nogle lækre smykker som passer til os store piger også. De andre mærker jeg viser i collagerne får jeg ikke noget fra – syntes bare de passer godt ind i min kollektion af ventetøj og kan give lidt visuel hjælp til dig når du skal sammensætte dine sæt hjemme foran spejlet.

Link-liste  til dig

Du får også lige collagerne som PDF´er så kan du evt printe dem ud og bruge dem som inspiration på indersiden af dit klædeskab – til de morgener hvor det skal gå stærkt 🙂

Collage – En kjole 4 looks – summer

Glæder mig til at se dit look (hvis du vil dele) ovre på facebook 🙂

 

Lovede lige at give dig lidt alternativer til den sorte kjole. Bløøøød jersey starter vi med.

Cecilie har jeg kaldt kjolen på shoppen -> -> klik her for at se kjolen

Kjolen er i jersey og der er god plads pga de fine læg foran og bagpå. Kan godt lide den dusede blå farve.

Her kan du se den på sammen med denimjakken – jeg kan godt lide det sæt fordi det lige skjuler mine mormorarme og den lille BH-delle man godt kan få bagpå 😉

Den er også fin sammen med crincle-skjorten i Rosa Smoke eller i den hvide der også er på lager op til str 56.

Alle overdelene er der også link til på link-listen længere oppe i indlægget. Så kan du læse lidt mere om de enkelte på shoppen 😉

Hvis du er til print er der også de her skønheder

Sandy i tyndt og lækkert stof med mange lækre detaljer

Den fine rynke på skulderen og elastik-kanten i ærmet giver den et feminint og blødt look syntes jeg.

Ventekjole plussize med print

Rynk-elastik under barmen fremhæver din babybule på den smukkeste måde 🙂

 

Den grønne kjole med fint blomsterprint har jeg kaldt Judy. Det er en tre i én model med stropkjole og tilhørende bluse. Brug den som et sæt eller skil den ad og brug delene hver for sig. Det geniale er at den har ammefunktion også 🙂 Jeg må hellere vise det hele i et andet blogindlæg senere… men du kan godt fornemme at jeg er begejstret for den ikke?

Her kan du igen matche med dine skjorter og jakker fra skabet som vist på collagerne.

Håber det kunne give dig lidt inspiration til sommergarderoben som gravid.

Laver flere at disse guides og collager som inspiration i den kommende tid – håber du kan bruge dem som tiltænkt 🙂

 

Mors Dag – en ny tradition i din familie?

Mors Dag – en ny tradition i din familie?

Mors Dag for gravide eller den nye mor

Mors Dag en sød opfindelse som giver anledning til at vise værdsættelse – både over for sin egen mor – men også over for mor i din lille (nye) familie. Måske er det første gange i skal markere mors dag hos jer. I kan begynde at markere mors dag allerede i graviditeten – med små hyggelige gaver der viser værdsættelse og omsorg.

Jeg har samlet lidt hyggelige ting som ville egne sig som morsdagsgaver. Det kan være ting til mor i graviditeten eller til den første tid som ny mor. Jeg har lige fremhævet et par ting her – men du finder selvfølgelig meget mere inspiration inde på shoppen 🙂

En lækker graviditetsbadedragt eller tankini er en lækker ting at ønske sig til mors dag. Den kan nemlig bruges gennem hele graviditeten og i tiden efter fødselen da den også har ammefunktion. Smuk lilla farve med æblegrøn inderside eller i sort med æblegrøn. Modellen her findes op til I-skål og det er nemt at vælge størrelse i det overskuelige skema på shoppen 😉

Smuk og virkelig lækker skjorte i en dejlig længde. Skjorten er smuk over en tætsidende ventekjole eller ammekjole – åbenstående som en jakke. Den er også perfekt til et par jeans og en ammetop f.eks. de lækre toppe i bambus fra Milker. Elegant siger jeg bare 😉

Den ultimative gave til mors dag må være den skønne graviditetspude fra BBHUGME. Den er et must for den gravide, trætte krop som trænger til aflastning og hvile. Mange gravide fortæller om en bedre søvn og knap så mange ture til toilettet om natten. Færre smerter i bækken og lænd og ingen vred i hoften når de sover på siden. Puden er 1.5 m lang og former sig efter kroppen. Den kan justeres i hårdheden og giver derfor den bedste støtte til den nye mor eller mor der lige har født. Samtidig fungerer puden også som ammepude med den allerbedste støtte OG som babynest så baby kan hvile uden at rulle ned fra sofa´en. Simpelthen et genialt produkt! Hvis du klikker på billedet kommer du over og ser alle de flotte farver puden findes i. Selvfølgelig kan betrækket og puden vaskes – nemt og hurtigt endda. Slut med bunker af puder i sengen – og roden rundt efter dem der er faldet på gulvet. Den her bliver og den er genial!

Kan man give blødhed i gave? Ja med de her bambus-ammetoppe fra Milker kan du. Det er efter min mening en perfekt mors-dags-gave. De er naturligt økologiske da de er lavet af bæredygtige bambusfibre. Toppen er blødere end blød og perfekt både nat og dag! Her er toppen vist i vinrød – men den findes også i sort, hvid og midnatsblå 🙂 Toppen er elastisk og skøn allerede under graviditeten – den fordobler sin værdi ved også at have ammefunktion og en støttende inder-BH. Kærlig gave 🙂

Ferie? Strand? Lækkert graviditetsbadetøj med ammefunktion

Ferie? Strand? Lækkert graviditetsbadetøj med ammefunktion

Hvem kunne ikke drømme om en ferie sydpå til sol og strand? Jeg kunne i alle tilfælde 🙂

Eller hvis ikke det bliver så eksotisk – så en tur i bølgen blå i lille Danmark. Eller måske går du til graviditetssvømning eller babysvømning med den lille ny.

I alle tilfælde er det lækkert med smart badetøj som giver dig komfort og praktik på en og samme tid.

Derfor er jeg glad for at vise dig den kollektion jeg har sammensat af lækkert graviditetsbadetøj og ammebadetøj.

Jeg er vild med når man kan kombinere ting så der opstår flere funktioner. Derfor har jeg udvalgt graviditetsbadetøj som også er ammebadetøj. Håber du kan lide hvad du ser 😉

 

 

Svært at finde en ventekjole eller ammekjole der sidder godt? se løsningen her

Svært at finde en ventekjole eller ammekjole der sidder godt? se løsningen her

Træt af kjoler der strammer på barmen? Eller ikke er store nok over hofterne når de passer foroven? Det kan være virkelig svært at finde en lækker kjole som sidder godt, når man er curvy… når man så samtidig er gravid eller ammer er det ikke lettere 🙂

Hvis du har stor barm er det tit svært at finde en kjole der ikke er for stor over hofterne eller i livet. Eller også er kjolen skåret lige midt på barmen… Det er ikke nemt at finde en smart ventekjole eller ammekjole når man ikke lige har “standard-mål”. Måske er halsudskæringen i ventekjolen ikke lige som du bedst kan lide den… og så er der hele balladen med kjolelængden… det er heller ikke altid let. Derfor syntes jeg at denne uges trick er super godt… for jeg har selv stået der i prøverummet og været træt af det hele!

Jeg har lavet et par sæt til dig her – for at vise dig hvordan du kan lave et kjolelook og snyde dig lidt til tøj der sidder godt når du er curvy gravid.

Jeg har simpelthen “klippet kjolen over i to”

Ventenederdel og top istedet for en hel kjole

Her har jeg valgt en lang maxi-nederdel fra Bump it Up og en ammetop i uld fra Milker. Hvis du sætter det sammen ligner det en almindelig sort kjole – men det kan samtidig mikses og matches på kryds og tværs med det du har i forvejen (= flere sæt)

Det kan også være du er mere til en ventebluse eller ammebluse med ærmer. Jamen så finder du den frem og sætter sammen med. Her har jeg valgt en lidt løs model i bambus fra Milker

Styling af din ventekjole – så den bliver DIG

Nu skal vi til alt det sjove. Du skal på skattejagt i skabet og finde jakker, skjorter, cardigangs, tørklæder, sneakers, pumps og smykker… nu skal vi nemlig til at style dit sæt så det passer til dig 🙂

Sammensæt nogle lækre, personlige sæt som bliver dine yndlingsoutfits mens du er gravid eller ny ammemor 🙂

Det kan også være du har en lækker læderjakke eller et par fede støvler – så er det nu du skal finde det frem og lege lidt med det 🙂

Her er lidt inspiration – men husk at basis er nederdelen og en top eller bluse til i samme farve så det ligner en enkel kjole.

 

Ventenederdel – collager til inspiration

Du får lige links til den lækre denimjakke som er på lager op til størrelse 60 (den kan blive din for kun 349kr) og den fine blondetop fra samme mærke.

 

Hvis du bruger skjorten som en åbenstående jakke så får sættet et virkelig flot og slankende look. Striberne gør at blikket bliver trukket nedad og du syner højere og smallere. Man kan da lige så godt bruge de tricks der er ikke?? I det hele taget er en åben skjorte et godt tip – den dækker også lige ned over de “kritiske steder” ved bagdel og lår. Måske har du en skjorte til at hænge? Prøv evt at bløde looket lidt op ved at brætte ærmerne op (ja det siger man her i nordjylland hvor jeg kommer fra 😀 det betyder at smøge op eller lave ombuk)

 

Styling af den korte ventenederdel

Du kan lave samme nummer med en kort nederdel – det er også klædeligt hvis du ikke er så høj 😉 Jeg er selv vild med pencilskirts… så en smal, kort nederdel som går ned til knæene og så en tankttop 😉

Der er mange flere muligheder for at sammensætte din egen “ventekjole” eller “ammekjole” ud fra dette princip…

Her er lige et par bluser mere jeg tænker kunne være fine som top i kjolen

Links:

Bluse med chiffon-ærmer

Vente- og ammebluse med lille skjortekrave

Tanktop i bløøøøød bambus og med ammefunktion

Vente- og ammebluse i jersey

Graviditetstop med stropper

Vente- og ammebluse med flagermusærmer

 

Lad mig hjælpe dig med ventetøjsgarderoben

Håber mit lille skriv har givet dig lidt ny inspiration til ventetøjsgarderoben. Det er skønt at kunne mikse toppen med dine ventejeans eller nederdelen med din yndlings-bluse eller cardigan. Skriv endelig en kommentar eller en mail til mig hvis du har spørgsmål – jeg vil så gerne hjælpe dig med at finde det helt rigtige ventetøj.